Velfærdssamfundet
Hvilke velfærdsmodeller findes der i verden?
Der findes den
skandinaviske velfærdsmodel, den angelsaksiske velfærdsmodel og den
centraleuropæiske velfærdsmodel.
Hvorfor er modellerne forskellige?
De er forskellige fordi, i
nogle lande betaler man mere end i andre og så kan der være nogle som næsten
ikke betaler noget. Det er bare så forskelligt fra de forskellige lande.
f.eks. I Danmark får alle
mennesker hjælp af staten, hvis de har brug for det. Den hjælp kommer igennem
den skat, vi betaler til staten.
I den angelsaksiske model
skal man ikke betale så meget i skat, men du skal til gengæld selv betale for
at komme til lægen.
I den centraleuropæiske
velfærdsmodel er det familien og arbejdspladsen, som skaber tryghed og velfærd.
Hvordan har den danske velfærdsstat udviklet sig gennem
tiden?
I slutningen af 1800-tallet
vokser Socialdemokratiet frem i Danmark. Partiet kæmpede for bedre forhold for
arbejderne.
1924:
Det første "rigtige" socialministerium
oprettes.
1933:
Den første store socialreform gennemføres.
1957:
Folkepensionen indføres.
1976:
Bistandsloven indføres.
Hvad er dens fordele og ulemper?
I den danske velfærdsmodel
har alle ret til at få hjælp af staten, hvis man har behov for det. Derfor
kaldes den også nogle gange den universelle velfærdmodel. Tilhængere af
modellen fremhæver, at skellet mellem rig og fattig bliver udlignet, og at det
skaber et tryggere samfund. Kritikere mener derimod, at det ikke er rimeligt,
at de rigeste skal betale for andres velfærdsydelser.
Er danskerne blevet klienter?
Altså danskerne kan måske
godt følge sig lidt som en klient og det er forståligt. De betaler penge til
staten, men de ved ikke helt præcis hvad deres penge bliver brugt til indefor
velfærd, da det er staten der bestemmer.
Hvordan mener politikerne, at velfærden skal se ud i
fremtiden?
I Danmark har vi besluttet,
at der ikke skal være for stor forskel mellem folk, der tjener mange penge og
folk der er uden arbejde. Derfor opkræver vi høje skatter, hvor dem, der tjener
mest, betaler mest i skat. De penge, der kommer ind i skatter og afgifter,
bruges på skoler og uddannelse, børnehaver, hjemmehjælp, læger og sygehus – og
til alle dem som ikke selv tjener penge og derfor får kontanthjælp eller
folkepension.
Hvordan skal vi få råd til velfærden i morgen?
Hvis vi alligevel skal få
råd til velfærden, så skal vi blive endnu bedre til at uddanne os – også som
voksne, når vi skal skifte job. Vi skal blive endnu bedre til at forhindre, at
folk går på pension tidligt eller bliver syge og kommer på førtidspension, så
de ikke kan arbejde.
Fejler velfærden nogen steder i Danmark i dag?
Vores danske velfærd er
selvfølgelig til størst gavn for dem, der tjener lidt eller ikke har et
arbejde. Omvendt er det dem, der arbejder og tjener meget, der betaler mest til
velfærden gennem skatterne.
Nu om dage skal mange på
efterløn og pension, mens der er færre unge på vej til at få et job. Det
betyder, at der bliver flere, der skal have velfærdsydelser og færre til at
betale de store skatter. Vi kan derfor få et problem med at betale for vores
fremtidige velfærd.
Kan vi lære noget af andre landes velfærdsmodeller?
Altså i andre lande, skal
de selv betale for det meste af det vi får skat til at betale, men det er også
fordi vi betaler til staten, men når vi gør det, så giver staten også os noget
tilbage på en måde.
Kan man afvikle velfærden i Danmark?
Nej man kan ikke afvikle
velfærden i Danmark. Det er bare noget man har og sådan er det.
Hej Else,
SvarSletTusind tak for dit fremragende indslag, brugte det til min stil.
Men min kat pissede på min aflevering så det kan være lige meget.
Hej Else tusind tak for dit indslag, den var rigtig hjælpsom,
SvarSletselvom min hund er erklæret 5 stjernede kriminel i GTA